Det der med stueplanter kan godt være en udfordring for folk, der lever et aktivt liv og ikke er meget hjemme. Man vil gerne have noget smukt i vindueskarmen, men det der med at vande, kan godt smutte ind imellem. For denne type mennesker er fredsliljer og begonia ikke lige sagen, hertil kræver de for meget pasning. Det er ærgerligt at komme hjem og opdage, at vindueskarmen ligner en forsømt kirkegård, fordi man har glemt at vande. Men der er hjælp at hente i havecenteret.

Her kan man nemlig købe smukke skulpturelle sukkulenter, som ikke kræver så meget pasning. Det smarte ved sukkulenter er, at de er fulde af væske, så de har et depot, der kan holde dem levende igennem tørre perioder. Disse planter vokser naturligt i tørre områder under varme himmelstrøg, så de er meget robuste. Og så har de sjove faconer og får meget smukke blomster, hvis de trives. Det gør dem velegnede som stueplanter. De kan trives i en sydvendt vindueskarm, lige over et varmeapparat uden at tabe pusten.

Lav en lille skulpturpark

Man kan plante flere sukkulenter sammen i et fad og dekorere med sten og grus og indtørrede stykker træ, og dermed lave en lille, levende skulpturpark i sin egen vindueskarm. Kaktusser er også sukkulenter, og de kan sagtens vokse side om side. Man skal bare sørge for, at der er godt med dræn. Et kan blive til et helt lille miniaturelandskab, som man kan have stor glæde af at kigge på. Og man behøver ikke at frygte at komme hjem en dag og se det hele være klasket sammen. Naturligvis skal sukkulenter have vand ind imellem, men krævende er de ikke.

Tag et smut i havecenteret derhjemme

Hvis man klikker sig ind hos plantorama.dk, så har man hele havecenteret for sig selv, uden at man behøver at forlade sin stue. Her kan man lade sig inspirere af de mange gode tips til, hvordan man passer sukkulenter. Og man kan naturligvis også bestille et par skønne eksemplarer hjem, så man kan komme i gang med at skabe sin personlige skulpturpark i vindueskarmen.